Stressreduktion og -håndtering med mindfulness for private, virksomheder og organisationer Stressreduktion og -håndtering med mindfulness for private, virksomheder og organisationer
"Som så mange andre har jeg i mange år stået med fødderne solidt plantet i en klæg masse af præstationsangst og selvbebrejdelser. Forsøget på at løbe fra det på forskellig vis har kun givet kviksands-effekt, og på et tidspunkt havde jeg hårdt brug for konkrete værktøjer til at bremse den eskalerende tankemylder, der indimellem kammede over i angst.

I første omgang var jeg meget skeptisk omkring MSC. Jeg syntes, at self-compassion lød som noget navlepilleri og lidt for ”hippiet” til mig; men efter en snak med Anne Marie, besluttede jeg at give det en chance – hvilket jeg hurtigt blev rigtig glad for.

MSC er meget lettilgængeligt i den forstand, at man allerede i første lektion får meget konkrete redskaber til selvberoligelse. Redskaber som hurtigt og let kan bruges lige her og nu, når man i hverdagen oplever stress, angst eller andre svære følelser."

Sine
Tidligere kursist på MSC 8-ugers kursus og mor til 2 små børn.

 

8-ugers kursus i Mindful Self-Compassion i Aarhus

Lær at forebygge og håndtere mental og følelsesmæssig stress ved aktivt at bruge Mindful Self-Compassion

Næste kursus starter op d. 19.9.

Du kan tilmelde dig her.

Self-Compassion kan oversættes med selv-medfølelse, at føle med sig selv. Mindful Self-Compassion handler om at behandle dig selv på samme venlige og omsorgsfulde måde, som du vil behandle en god ven. Om at udvise medfølelse med dig selv i de øjeblikke, hvor du oplever dig selv som utilstrækkelig, synes at du fejler, eller generelt oplever smerte.


Mindful Self-Compassion indeholder tre grundlæggende elementer:


Venlighed:
At udvise samme venlighed, tålmodighed og varme overfor dig selv som overfor andre, snarere end at lade den indre kritiker tage over.

Fælles medmenneskelighed:
At erkende, at smerte og nederlag er en del af livet, en eksistentiel grundlæggende betingelse, der påvirker alle. Self-Compassion er forståelse af, at alle mennesker har det svært fra tid til anden af forskellige årsager.


Min
dfulness:
At være opmærksom til stede med tanker og følelser, fra øjeblik til øjeblik, uden vurderende og fordømmende holdninger. Med mindfulness som fundament, vil vi arbejde mere bevidst med self-compassion som et direkte svar på det vi oplever i øjeblikket.

Dette 8-ugers kursus i Mindful Self-Compassion er et evidens- og forskningsbaseret kompetenceudviklingsforløb, der bygger på de nyeste metoder til at opbygge indre styrke, robusthed og fleksibilitet. Kurset udbydes af Anne Marie Beck, der er uddannet MSC-underviser hos psykologerne Kristin Neff og Christopher Germer, som har udviklet dette MSC træningsprogram.

Kurset er for alle uanset erfaring.

På dette kursus lærer du:

  •         følelsesmæssig trivsel og robusthed
  •         fysisk og psykisk sundhed og velbefindende
  •         velfungerende og sund relation til dig selv og andre
  •         øget evne til at håndtere svære situationer i din hverdag


Kursus indhold:

Undervisningen består af otte 2½ times sessioner, og veksler mellem oplæg og teori, dialog i gruppen, øvelser og guidede meditationer. Som en del af kurset vil der også være et halvdags stilheds og fordybelses retreat.

Session 1: At opdage Mindful Self-Compassion.
Hvad er det, og hvorfor har vi brug for det?

Session 2: At praktisere mindfulness.
Hvordan vi kan håndtere tanker og modstand, og forankres i nuet

Session 3: At praktisere kærlig- venlighed.
Motivere sig selv med venlighed.

Session 4: Opdage den indre medfølende og støttende stemme, frem for den kritiske og bebrejdende stemme.
Motivere sig selv med medfølelse.

Session 5: Leve med dybde.
Opdage sine kerneværdier. 

Session 6: At håndtere svære følelser.
Styrke evnen til at håndtere svære og vanskelige følelser, og at tage vare på sig selv, også i stressende situationer.

Session 7: Transformere udfordrende relationer.

Session 8: Sig JA til livet, både arbejdslivet og livet generalt
Om tilgivelse, glæde og anerkendelse.


Du skal være indstillet på i større eller mindre grupper at udveksle oplevelser og erfaringer relateret til øvelserne med de øvrige deltagere.

Du får desuden små øvelser, du kan udføre mellem kursusgangene, som hjælper til at integrere Mindful Self-Compassion i hverdagen, og du vil modtage lydfiler med meditationsøvelser.

Tilmelding
Tilmeld dig kurset direkte hos Anne Marie Beck. Er du i tvivl om om kurset er noget for dig, så læs her hvad andre har fået ud af det. 

Datoer for kurset

Start d.19.9.2019

Efterfølgende datoer: 26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 31/10, 7/11, 14/11. Ingen session i uge 42 pga efterårsferie.

Alle dage fra kl. 18.00-20.30.
Halvdags retreat-dag lørdag d.2/11. 2019. kl 9.00-13.00.


Adresse:
Mejlgade 95. 4.sal
8000 Aarhus C

Pris for 8-ugers kursus i Mindful Self-Compassion
3500,- kr. inkl. lydfiler og undervisningsmateriale. Beløbet kan deles op i to rater.
10% rabat for studerende og arbejdsledige.


Dette kursus er adgangsgivende for at blive MSC lærer. For mere information om MSC og MSC Læreruddannelse se www.CenterForMSC.org.


Læs mere om Kristin Neeff  Self-Compassion 

Læs mere om  Christopher Germer Mindful Self-Compassion hjemmeside



Tidligere kursister om Mindful Self-Compassion kursus

"Jeg synes det har været utroligt givende, en stor øjenåbner og provokerende.

Givende fordi jeg har lært at konkretisere og få sat billede og klar tanke på mange fornemmelser og udefinerbare følelser af "ubehag" eller søgen.

Øjenåbner fordi jeg er blevet opmærksom på, hvor kort vejen egentlig er til at værne om sig selv - en vej som jo ellers kan synes uendelig kringlet og svær at finde navigation til.

Provokerende fordi det jo er en meget direkte meditation ind i komplekse og ofte smertelige - ihvertfald for mig - følelser og fornemmelser. Nogle gange har jeg følt, at mundfulden næsten var for stor, fordi formen går lige direkte ind i årerne. Det har været en udfordring "på kommando" at skulle se og mærke på så relativt store og jo egentlig meget konkrete følelser og fornemmelser - at skulle hive dem frem i lyset sådan lige pludselig når man nu er vant til at de ligger i skyggen og putter sig og kun sjældent kommer frem som klare billeder. Men det er jo også lige det sted - midt i provokationen og det overrumplende at man bliver opmærksom på at det rent faktisk kan lade sig gøre at værne om sig selv uden omveje!"
Anette K.
Aarhus

Prøv en Mindful Self-Compassion meditation

Kærlig-Venlighed til dig selv 20 minutters meditation (mp3 lydfil, åbnes i nyt vindue)


Ankomme til dig selv 10 minutters meditation (mp3 lydfil, åbnes i nyt vindue)

 

 

 


 
Life in Motion -(+45) 28 70 76 47 - beck@lifeinmotion.dk - Mejlgade 28, Aarhus C